Om os

Vi er et team bestående af fire guider, fem hjælpere og en masse heste, som holder til på en stor græsfold lige over for Opalsøen. Vi elsker at tilbringe vores tid hos hestene og ved intet bedre, end at nyde den skønne natur fra hesteryg.

Denne oplevelse vil vi gerne dele med så mange som muligt. Derfor har vi dette firma, som giver alle mulighed for at få den samme oplevelse. Vi lover at vi gør vores bedste for at din tur vil blive en oplevelse for livet.

Guider:

Mai Kaas - Leder

Kommer oprindelig fra Svaneke, hvor jeg er opvokset på min forældres rideskole kaldet Stutteri Hesteklewa. Jeg har haft med heste at gøre så længe jeg kan huske, derfor har ridning altid været min helt store passion. Mine forældre har haft turistridning i Svaneke i mange år, hvilket jeg altid har været en stor del af. I år 2018 opstod muligheden for, at starte turistridning her ved Hammershus, den chance greb jeg med det samme, da der jo ikke findes noget skønnere sted i Danmark.

Jeg glæder mig til at give jer en fantastisk oplevelse og jeg håber i vil nyde det.

Kebie Rahbek Hansen - Guide

Kommer fra Klemensker. Jeg har altid haft heste og det er min helt store passion. Jeg elsker at arbejde med dem og få nye oplevelser med dem. Jeg glæder mig helt vildt til skulle vise jer et af Danmarks smukkeste steder og jeg håber i vil få nogle gode ture.

Line Skov Mogensen - Guide

Jeg hedder Line og er 26 år. Jeg er født og opvokset på Sydbornholm. 

Jeg har redet det meste meste af mit liv. Hele min familie gik op i fodbold, men jeg havde forelsket mig i heste og ville gå til ridning. Jeg fik min første pony til min 7 års fødselsdag og har haft heste lige siden.

Heste er fantastiske dyr, fordi de giver rigtig mange gode oplevelser og man lærer rigtig meget om sig selv i arbejdet med heste.

Jeg glæder mig meget til at tage jer med ud og se noget af Bornholms flotteste natur fra hesteryg!

Nanna Anker Hansen - Guide

Jeg hedder Nanna og er 22 år gammel.

Jeg har redet hele mit liv da jeg var 9 år gammel, fik jeg min egen pony og lige siden da har jeg haft heste. Hestene er en stor del af mit liv og min hverdag. Jeg elsker at bruge tiden sammen med hestene. At bruge tid sammen med heste er noget helt specielt, det giver mange fantastiske oplevelser og man bliver altid i godt humør af at bruge tid sammen med dem.

Jeg ser meget frem til at vise jer rundt i Bornholms flotteste natur set fra en hesteryg. Jeg håber I vil nyde denne fantastiske oplevelse lige så meget som os.

Stutteri Hesteklewa​

Rideture Bornholms udgangspunkt ligger i Stutteri Hestklewa

Stutteriet som holder til i en gammel bindingsværksgård – Nørregård – lige udenfor Svaneke, er til daglig en rideskole, hvor de om sommeren tilbyder turridning. Ejerne Anne Marie Kaas og Kennet Hemmingsen har været så søde og vi så heldige, at de har lånt os nogle af deres erfarne turheste, som vi kan benytte hele sommeren.

Nørregård har turridning i alle former og varianter og det er her fra, vi har hentet meget af vores inspiration til, hvordan rideturene skal fungere oppe ved Hammershus. Hvis i skulle komme forbi Nørregård kan i til hver en tid bestille en tur eller noget undervisning. Ring blot til Anne Marie Kaas på 3035 3889 eller gå ind på deres hjemmeside.